Ildsjæl
En ildsjæl er et menneske der arbejder passioneret og begejstret for en hjertesag. Det tænder min egen ildsjæl, at hjælpe andre ildsjæle med at lykkedes.
På Fremtidsfabrikken i Svendborg arbejdede jeg i 4 år med at danne netværk iværksætterne imellem og gøre deres ide endnu tydeligere, så den kunne komme ud at leve og gøre gavn hos den rigtige målgruppe. Når jeg arbejder med ildsjæle tilbyder jeg:
At gøre ideerne skarpe og konkrete
At komme fra ide til handling
At inddrage de rigtige mennesker
Ildsjæle skaber fællesskab
Ildsjæle har én ting til fælles: de ønsker at gøre en forskel. De stiller deres tid og energi til rådighed for et formål de brænder for, og hjælper med at gøre deres lokalsamfund til et bedre sted.
De bidrager til at skabe social samhørighed. Når folk går sammen om at hjælpe andre, nedbryder de barrierer og skaber tillid og forståelse mellem mennesker. Det er med til at skabe et mere tolerant og rummeligt samfund.
Det lokalsamfund vil jeg gerne være med til at skabe.
-
Legende læring
Kreativiteten er en mulighed for at aktivere ubevidste tanker, udtrykke det som der endnu ikke er ord for. Det at skabe på analog vis giver en særlig ro og fordybelse. Jeg oplever at mange har glemt denne ro, og glæden ved at bruge hænderne - det er denne glæde jeg gerne vil have folk til at genopdage.
-
Livsfortællinger
Livsfortællinger handler om at fortælle sin livshistorie. I fortællingen reflekterer man over sit liv og forsøger at skabe mening og sammenhæng i tidligere begivenheder. Det kan bidrage til en større forståelse af, hvordan fremtiden skal være.
-
Innovation og collager
Bliv skarp på en specifik problemstilling og skab den vision, som skal få dig i mål. Innovationsprocessen kan bruges til lige netop det du har en udfordring med. Det kan være at du vil sætte yderligere fokus på din virksomhed i i det kommende år, tiltrække drømmekunder, sætte fokus på et personligt mål eller noget helt fjerde.
-
Arkitektur og fællesskaber
Som arkitekt har jeg ofte arbejdet med fællesskaber og det arkitektur kan gøre for fællesskabet. God arkitektur er for mig en arkitektur man føler sig hjemme i. Det er at føle sig hjemme er svært at definere, men et godt udgangspunkt for dialog. Jeg føler mig hjemme i bygninger med historier og robusthed. Det er selvfølgelig en del af min historie, da jeg er opvokset på landet, hvor der altid var plads.